Jul på Bornholm 47
Siden midten af 1960’erne har jeg interesseret
mig for den kultur, der er
bundet med hesten som trækkraft –
især for transportmidler.
Gennem litteratur og studieture til
museer og private samlinger i Europa
og USA har jeg bemærket, at landbefolkningen
på Bornholm havde en
enspænderforspænding for slæder og
kaner, som kun fandtes i områder svarende
til det nuværende Polen samt
dele af Tyskland – og slet ikke var udbredt
til det øvrige Danmark. En bevaret
stivvogn på Bornholms Museum
er ligeledes opbygget efter principper
der var udbredte i de samme områder.
Hvad er det så som
karakteriserer den
bornholmske enspænderforspænding
på landet?
Som det ses af billedet er hoppen kun
forspændt med en stang på højre side
af bringeselen.
For at tydeliggøre konstruktionen
bringes en skitse af kanen fra Skovsholm
i fugleperspektiv:
Af skitsen fremgår det, at kanen
trækkes lidt skævt. Stangen – på bornholmsk
kaldet skagel - som er let buet
for at give hesten bevægelsesfrihed skal
først og fremmest være med til at
Enspænderkanekørsel
på Bornholm
Kanekørsel på Bornholm adskilte sig fra det øvrige Danmark og præget af kontakten med det
europæiske kontinent syd for øen. Bornholm har på mange måder adskilt sig fra det øvrige
Danmark – ikke så ulogisk når man ser på beliggenheden ude i Østersøen syd-øst for Skåne og
umiddelbart nord for det nuværende Tyskland og Polen og den tætte kontakt med disse områder.
Af Thor Lund Kure
styre kanen, mens svinglen – den lille
stang på tværs af stangen tættest på
kanen - fastgøres til seletøjet med to
læderremme – eller hampereb – og
sørger for at kanen bliver trukket frem.
En god stang er typisk lavet af vellagret
dampbøjet asketræ med god smidighed.
Det sidste er meget vigtigt,
især når der køres i dyb sne. Hvis hesten
ikke er rutineret og trækker lige
frem med det samme når kanen sættes
i gang, risikerer man at stangen knækker.
Det har jeg prøvet fl ere gange –
blandt andet i forbindelse med tilkørsel
af en meget stærk oldenborghingst,
der vendte sig efter at stangen var
fastgjort til selen.
De fl este andre steder – også i Bornholms
største byer – var hesten for-
Bornholmsk kane fra proprietærgården Skovsholm i Ibsker forspændt med en oldenborghoppe
uden for Mønstergård i Østermarie. Kusk med karakteristisk kørepels fra Kannikegård
i Bodilsker og svejf og kanebjælde fra Sejersgård i Rønne og strikket rød/hvid top fra
Mønstergård. Kusk er Thor Lund Kure. Vinteren 2017/18. Fotograf: Ellen Augustesen.
Ibsker. Karen Klausen 2018.
Opmåling af kanen fra Skovsholm i
48 Jul på Bornholm
De første pragtkaner kan godt være
kommet til Bornholm via administrationen
på Hammershus, som sagtens
kan have medbragt køretøjer fra f.eks.
Lybæk og dannet mode. Specielle køretøjer
inklusiv udstyr kan også have
tjent som magtsymboler over for den
lokale befolkning.
Den ældste kane i privat eje har tilhørt
Blåholtgård tæt på Hammershus.
Måske er en velstillet bornholmer blevet
inspireret af de køretøjer som anvendtes
af Hammershusadministrationen?
Kanen kan eventuelt være købt
på en auktion på Hammershus. Kanen
består næsten kun af træ med udskifteligt
slidlag af træ på mederne i stedet
for jern, som først bliver almindeligt i
sidste halvdel af 1800-tallet.
Var den bornholmske landbefolkning
imod forandringer?
Det kan undre, at en umiddelbart
upraktisk forspændingsmetode holdes
i live helt op til at bilen og toget overtager
persontransporten på Bornholm
fra begyndelsen af 1900-tallet.
Vejene på Bornholm beskrives i
flere beretninger som kummerlige –
ofte kun to dybe spor med en høj kam
imellem. Det vanskeliggjorde enspænske
til den bornholmske landforspænding.
Det ses tydeligt af kanen fra
Langedebygård i Bodilsker, som oprindelig
var lavet til en købmandsfamilie
i Nexø, en tidligere ejers forældre.
Hvor langt tilbage kan vi spore
den specielle enspænderforspænding
på Bornholm?
De ældst bevarede kaner på Bornholm
findes på Bornholms Museum og en
enkelt i privat samling.
De kan formentlig dateres til 1700
tallet. Da tekniske fornyelser, som det
fremgår af blandt andet hestevogne, gik
langsomt på det tidspunkt. Derfor er
det meget sandsynligt, at de samme
konstruktioner går mange hundrede år
tilbage. Den spidse form fortil forsvinder
i midten af 1800 tallet. Bemærk det
halvrunde beslag på meden. Det er her
trækstangen til hestene blev monteret
på de ældste kaner.
Trækkonstruktionen er identisk med
den vi ser på Bornholm op i 1800-tallet
og hvor der er bevaret stænger – godt
nok kun til tospand.
Kanen var et luksuskøretøj modsat
slæder. Derfor var det typisk velstillede
købmænd og bønder samt højere embedsfolk,
som først anvendte kaner.
spændt med en stang på begge sider af
hesten, så den meget logisk gik midt
for det køretøj den skulle trække.
Hvis en kane fik sin sidste tid på
landet efter først at være brugt i byen,
ses eksembler på, hvordan træksystemet
blev lavet om fra det almindelige dan-
Besøg på Risbygård i Klemensker i 1930’erne, hvor man har fået
besøg af et velklædt par kørende med en skimlet frederiksborghest
forspændt en typisk bornholmsk kane.
Billede udlånt af Jens Ole Riis.
Elegant kane fra Langedebygård. En tvær-
stang mellem mederne cirka 55 cm fra
jorden er placeret, så der kunne sætte beslag
på til to stænger. Det gav et mere lige træk
for hesten, som dermed lettere kunne
trække kanen. Den mest hensigtsmæssige
trækkonstruktion ses meget udbredt i USA,
som åbenbart har været længere fremme på
dette område. Privat foto.
Det nærmeste man på bevaret billedmateriale kommer svensk
inspiration er en slæde med fastbygget sæde foran et lad. I Sverige
kaldes det en sluffe. Billedet er taget foran stuehuset på Åbygård i
midten af 1890’erne. Med ægteparret Jens Peter og Adelheid
Koefoed på trappen. Forspændingen med en stang er dog stadigvæk
den bornholmske. Billedet er udlånt af Niels Jørgen Riis.
Fotograf: C. Petersen, Kjøbenhavn.
Jul på Bornholm 49
mange historier om kaner, der vælter
under dramatiske omstændigheder –
dog som regel blot høje snedriver. I
Norge og Sverige ses en slags ekstra
sidemeder, som stabiliserer slæden. De
kom dog aldrig til Bornholm.
Det er nok uretfærdigt at forklare de
langsomme forandringer med modvilje.
Snarere er der tale om en befolkning,
som for størstedelens vedkommende
kun havde få midler – bl.a. på
grund af perioder med brandskatning.
Luksus blev udbredt hos gårdejere
på de gode jorde. Her ses også, hvordan
heste og udstyr bliver mere og mere
derkørsel, da hesten, hvis den skulle
gå midt for køretøjet på visse strækninger
måtte balancere på den smalle
høje ryg mellem de dybe hjulspor.
I den sammenhæng var det måske
mere praktisk, hvis man kunne lade
hesten gå i det ene hjulspor.
Noget der kunne underbygge påstanden
om langsom forandring – også
selvom det ville være til det bedre – er
de bornholmske kaners konstruktion
sammenlignet med f.eks. de nordiske.
Hele den nordlige del af øen ligner
store dele af det øvrige Skandinavien
med stærkt kuperet terræn. Der er
Kane indgået på Bornholms Museum i 1903 fra grønthandler
Pedersen i Rønne. Bornholms Museums billedarkiv.
Kane fra Blåholtsgård i Olsker set bagfra. Det smalle understel
svarer i bredde til vognenes sporvidde og hjulsporene på datidens
smalle og som regel dårlige veje. Kanen benævnes som tulipanformet
i bornholmsk litteratur. Privat foto.
KGL. operasanger Niels Jørgen Riis lytter
til Åbygårds klokkespil i sommeren 2017.
Fotograf: Ellen Augustesen.
luksuriøst i begyndelsen af 1900 tallet.
Kanerne ændrer sig dog kun lidt – mest
med hensyn til mode f.eks. bemaling,
mens heste, seler og industrielt fremstillede
klokkespil forfines, så de på
mange gårde kommer på højde med
godserne i det øvrige land.
2. Verdenskrig og tiden umiddelbart
efter med benzinrationering betød en
renæssance for kørsel med heste til alle
formål. Hårde vintre holdt også gang
i kørsel med hest, da hestene – modsat
bilerne - kunne trække køretøjerne hen
over landskabet uden nødvendigvis at
skulle følge vejene.
Postbud Emil Nielsen udbringer dagens post med slæde i 1930’erne. Billedet er taget uden
for Brændegård i Lobbæk. Bemærk den lille klokke der hænger på selen bagved hestens
forben. Det var lovbefalet med en bjælde/klokke, så ekvipagen kunne høres.
Billedet er udlånt af Axel Hansen.