Der er mange beretninger om kanekørsel på Bornholm.

Når hjulene blev  skiftet ud med meder skete der også noget med seletøjet.

På hestenes ryg blev der opsat kaneklokker, som varierede fra simple jernklokker til store messingklokkespil. Til almindelig hverdagskørsel med slæder

var der påbud om at seletøjet skulle være forsynet med en bjælde, så ekvipagen kunne høres. Det kunne være yderst relevant i snestorm.

Dramatiske historier om vinterfødsler hvor jordemoderen skulle hentes i snestorm, eller der skulle køres på sygehus fylder en del i gemte beretninger.

Som det eneste sted i Norden kørte man enspænderkørsel på landet med hesten forspændt en stang på den ene side af hesten- i stedet for en på hver side, som var den almindelige forspænding i de større byer på Bornholm.